Ta’ til Zillertal og bo i lejlighed – bordbus t/r
Gennem hele sæsonen kan du opleve fantastiske Zillertal med bordbussen. Bussen kører fra Danmark sidst på eftermiddagen og ankommer til Zillertal den efterfølgende dag.
Vi har en række lejligheder beliggende forskellige steder rundt i Zillertal. Fortæl os lidt om dine ønsker til lejligheden – så finder vi et match.
Vil I hellere bo på hotel, så se mere her
Hvor ligger lejligheden?
Vi har lejligheder i hele dalen – dvs. du kan bo i byer som Kaltenbach, Zell, Ramsau og Mayrhofen. Fortæl os om dine ønsker – så kommer vi med et bud på en lejlighed til jer.
Nedenstående billeder er fra en af vores mest brugte lejligheder. Lejligheden ligger i Kaltenbach og har “ski in-ski out”.
–
Rejs med bordbus til Zillertal
Vælger du bordbussen, foregår rejsen komfortabelt. Bussen kører fra DK om eftermiddagen og ankommer tidligt om morgenen den efterfølgende dag, hvorefter der er mulighed for skiløb. Efter nogle dage på ski kører bussen retur mod DK. I bordbussen har alle et sæde ved et bord. Aftensmaden på udturen bestilles hjemmefra og kommer på ved grænsen, hvorefter den serveres under kørslen gennem Tyskland.
–
Zillertal – østrigsk charme og idyl
Zillertal har altid været meget populær med den perfekte kombination af rimelige priser og et kæmpe skiområde – og derfor går næsten alle vore smutture til netop Zillertal!
Fra Hippach/Ramsau, som ligger centralt i dalen, er der gratis og direkte skibus til to store områder: Man er hurtigt ude ved Horberg-liften, som går op til Penken/Mayrhofen/Lanersbach-området, hvorfra man kan fortsætte yderligere 10 min. i bus helt op til Hintertux-gletsjeren. Der er også direkte skibus til Skiarena ved Zell am Ziller.
Zell am Ziller’s skiområde hænger sammen med Gerlos og Königsleiten, og længere ude i dalen ligger Kaltenbach/Hochfügen og Fügen. Alt i alt en dal med udfordringer for alle, og samtidig er der jo ikke noget så hyggeligt som en skiferie i Tyrol: brede piste, små hytter, sol og masser af sne.